icon

Lydløse vægure - findes det?

Mange har ét vigtigt parameter, når de kigger efter vægure, nemlig at det skal være lydløst.

Rigtig mange vægure har en tikke-lyd, som man har en forunderlig evne til at hænge fast i lyden af, når man først har bemærket det.

Det gælder især vægure med sekundviser, hvor viseren flytter sig hvert sekund - men også for vægure uden sekundviser, hvis kvaliteten ikke er god nok.

På billedet: Zorin - vægur i træ

Lydløst urværk fra Tyskland

Urværkerne i PureTimes vægure i træ kommer fra tyske Junghans. De markedsføres både som ‘silent’ og ‘quiet’ for at bruge de engelske betegnelser, og i flere urshops reklameres der med, at urværket er 100% lydløst.

Det er dog en sandhed med modifikationer. 

Når uret hænger på væggen eller står på en hylde i daglige omgivelser, så vil du ikke høre det - det vil jeg næsten garantere (og jeg har testet mange ure på mange forskellige steder efterhånden). Men der er også en 'bagside' så at sige.

Teknikken bag et lydløst vægur

Hvis du tager bagsiden af uret helt op til øret i et lokale uden nogen støj, så vil du meget svagt kunne høre en tikkelyd.

Det skyldes ganske enkelt mekanikken, der løbende skal drive minutviseren 1/60 hvert minut. Dvs. i stedet for at rykke minutviseren et minut frem hvert minut, så rykkes den løbende i meget små intervaller, så den efter 1 minut er gået 1 minut frem på urskiven.

Det kan ikke laves uden der sker en handling inde i urværket, og det er derfor, der er en meget svag lyd.

Når det er sagt, så vil du sandsynligvis aldrig opleve det, og mange af mine kunder elsker, at uret er ‘lydløst’, hvilket det i praktisk brug er.

På billedet: Paulis - vægur i træ

Lydløse vægure med ophæng

Til selve urværker hører der normalt en lille, spinkel krog i metal, man kan montere bruge som ophæng, men jeg har valgt at få fræst et hul bagi uret, som uret kan hænge på.

Det virker både mere solidt og giver et meget bedre og rent design på uret, fremfor at have en stål-dims siddende bagpå uret.

Du kan derfor trygt købe en af de fine, lydløse vægure hos PureTime.

Andre lækre produkter i træ

Udover de fine vægure i træ, som du kan finde på PureTime, så sælger jeg også andre lækre produkter i massivt egetræ.

Jeg har en serie med 3 forskellige modeller knager i træ, og hver knage kommer i to forskellige farver (lys eller mørk), og det kan også være, at du er på jagt efter nogle fede toiletskilte i træ, som du også kan få i både en lys og en mørk variant.

Knagerne hænges op med skjulte skruer bagpå, og de medfølger naturligvis. Toiletskiltene kommer med selvklæbende tape, da de ikke skal holde til at bære jakker mv.

Gatis - træknager

På billedet: Gatis - træknager

Opsummering - lydløse vægure

For at opsummere det hele:

  • I priskategorien under 1.000 kroner findes der stort set ikke nogen vægure, der er helt lydløse
  • Der findes vægure med meget støjsvage urværker, hvor du ikke vil kunne høre det medmindre du holder det tæt til øret (og det vil så mærkeligt ud på væggen :)
  • Vægure med sekundvisere larmer ofte mere, da sekundviseren skal drives et sekund frem hvert sekund

Ældre opslag Nyere opslag